Gå til indhold

Softwareudvikling

Systemudvikling skræddersyet til jer

I softwareudvikling bevæger vi os fra designfasen til udviklingsfasen. Her er agentic AI med til at ændre dynamikken i skræddersyet softwareudvikling fra en traditionelt procestung disciplin til en mere forretningsdrevet udviklingsform. Specialiserede AI-agenter kan arbejde med hver deres del af løsningen og overdrage opgaver til hinanden, mens vores udviklere styrer processen og kvalitetssikrer arbejdet undervejs.

Johannes Deltorp. Darize consultant
Softwareudvikling

Fra generisk funktionalitet. Til software­udvikling, der udtrykker jeres kerneforretning

Mange arbejdsgange kan understøttes af standardsoftware, og der kan være meget vundet ved at tilpasse sig standardprocesser.

Men der er også opgaver og forretningsbehov, der er så særegne for jeres organisation, at de bedst kan understøttes med skræddersyet software.

I softwareudvikling hjælper vi med at digitalisere de dele af jeres forretning, der gør jer til jer. Det er ikke en opgave, der står stille. Jeres evne til løbende at omsætte krav, behov og idéer til digitale løsninger er med til at definere, hvor hurtigt og effektivt I er i stand til at omstille jer og implementere nye arbejdsgange.

Tilgangen er i høj grad agentdrevet. Vi bruger agentic AI til at opbygge en udviklingskapacitet hos jer. Det gør det muligt at udvikle skræddersyet software med færre ressourcer, som I selv kan tage ejerskab over og drive videre.

Vores custom software leverancer

Skræddersyede applikationer

Vi arbejder primært med Microsoft- og .NET-teknologier og udvikler både web- og mobilapplikationer. Når opgaven egner sig til det, bruger vi også Power Platform og low-code til at bygge hele eller dele af løsningen. Vores udviklere programmerer løsningen og følger den frem til idriftsættelse.

Kvalitetssikring & testautomatisering

Vi tester løbende løsningen og automatiserer de tests, der med fordel kan gentages, hver gang koden ændres. Det giver hurtigere feedback i udviklingsprocessen og større sikkerhed for, at eksisterende funktionalitet fortsat virker, når løsningen ændres og videreudvikles.

Kompleksitet er ikke et kvalitetsstempel

Det er sjældent, at der kun findes én teknisk vej til målet i softwareudvikling. Tværtimod giver frameworks, teknologier, komponenter, services og arkitekturvalg udviklerne et stort katalog af muligheder, de kan vælge fra.

Det betyder bare ikke, at alt i værktøjskassen skal i brug. Hver gang man tilføjer noget, gør det nemlig også løsningen lidt mere kompleks. Og kompleksitet i et systemlandskab har det med at vokse – ofte utilsigtet.

Når flere dele skal spille sammen, kan flere ting gå galt. Det kræver tilsvarende mere af de udviklere, der senere skal forstå, teste, fejlrette og videreudvikle løsningen. En teknisk elegant løsning på tegnebrættet kan nemt ende med at blive unødigt tung at arbejde med.

I Darize holder vi kompleksiteten på det niveau, opgaven kræver. Vi vælger bevidst den enkle løsning, når vi ved, at den løser opgaven lige så godt. Og vi undgår at bygge til tænkte behov, som måske aldrig opstår.

Ønsket om at minimere kompleksitet er ikke et argument for at bygge simpelt for enhver pris. Forretningskritiske løsninger kan være komplekse, fordi den opgave, de skal løse, er kompleks.

Pointen er snarere, at vi hellere vil fjerne komponenter og slanke en løsning end pumpe den unødigt op, bare fordi vi kan.

Kontakt os

Kontakt vores Custom Software team